Skip to main content

Hydrocele/ vandbrok operation

Operation i pungen foretages, fx hvis man skal fjerne vandbrok (hydrocele) eller cyster på testiklerne.

vandbrok

Før operationen
Dagen før operationen skal man barbere forsiden af pungen, og herefter tage et brusebad for at fjerne alle løse hår.

Operationen
Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via stik på forsiden af pungen og nogle gange i lysken. Vandbrokket eller cysten fjernes igennem et snit i huden, som lukkes med tråde.

Efter operationen
Mod smerter. De første 2-3 dage efter operationen kan der være smerter, hvorfor man med fordel kan tages Paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) og Ibuprofen (Ibumetin, Brufen).

Vi tilråder sengeleje til næste morgen.
Brug af stramme underbukser indtil smertefrihed anbefales.

Forbinding: Eventuel forbinding fjernes dagen efter operationen. En uge efter operationen kan trådene fjernes. Nogle gange kan man vælge at lade trådene opløse sig selv.Du vil ofte blive kontrolleret i klinikken ca 1 uge efter operationen.

Restriktioner: Man bør holde sig i ro 2 døgn efter operationen. Man kan umiddelbart gå i brusebad.

Komplikationer
Hævelse og mindre blodansamling i underhuden ses jævnligt, og forsvinder af sig selv.
Betændelse ses yderst sjældent.
Søg læge: Ved større blødning eller tegn på betændelse skal kirurgen, vagtlæge eller skadestue straks kontaktes.