Vejledning til operation i lokalbedøvelse for kirurgisk klinik
Før operationen
Hvis De har pacemaker, er i behandling med blodfortyndende medicin (fx Magnyl eller Marevan), skal dette oplyses i god tid før operationen og hold pause med den blodfortyndende behandling 3 dage før operation.Hold ligeledes pause med Fiskeolie og hvidløgs kapsler 3 dage før. Undlad at smøre creme på huden.Som regel er hårfjernelse ikke nødvendigt.
Operationen
Huden desinficeres med klorhexidinsprit, jod eller lignende. Lokalbedøvelsen sprøjtes ind
under huden med en tynd nål, og det kan svie og spænde ca. 15 sekunder. Man kan ved operationen ofte mærke berøring, men ikke smerte. Såret lukkes med en tråd, der oftest skal fjernes efter 7-14 dage på klinikken eller hos Deres praktiserende læge.
Efter operationen
Mod smerter: Lokalbedøvelsen holder i 2-6 timer.
Med mindre andet er aftalt, kan der mod smerte tages almindelige håndkøbspræparater Paracetamol, Kodimagnyl, eller evt. Ibuprofen).
Forbinding: Forbindingen fjernes efter 2 dage (med mindre andet er aftalt). Ved behov kan såret derefter dækkes med plaster. (Medgives evt fra klinikken).
Restriktioner: Med mindre andet er aftalt, er der ingen restriktioner i, hvad man må. Dog frarådes badning i svømmehal og havvand, indtil trådene er fjernet.
Komplikationer
I sjældne tilfælde kommer der blodansamling, som oftest forsvinder af sig selv efter nogle dage til uger. I yderst sjældne tilfælde kommer der betændelse. I meget sjældne tilfælde bliver ar grimme eller fortykkede. I yderst sjældne tilfælde udvikles en overfølsomheds reaktion mod lokalbedøvelse, dette kræver hurtig behandling eller eventuel indlæggelse på hospital.
Søg læge: Ved større blødning, blodansamling eller tegn på betændelse (rødme, varme, hævelse, temperatur over 38,5) kontaktes klinikken, vagtlæge eller skadestue på Roskilde eller Køge som har døgnåbent
Vejledninger
- Vejledning til operation i lokalbedøvelse
- Smerter
- Pasning af operationssår
- Ultralydscanning
- Cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren)
- Colon cancer screening
- Gastroskopi (kikkert undersøgelse af mavesæk)
- Coloskopi og Sigmoideoskopi (tyktarmsundersøgelse)
- Operation af lyskebrok
- Polypper
- Operation af hæmoroider
- Omskæring
- Åreknuder
- Operation omkring endetarm
- Sterilisation af mænd
- Hydrocele/ vandbrok operation
- Operation af navlebrok
- Operation af knude i bryst
- Hudtumorer
- Se gastroskopi, coloskopi samt cystoskopi i praksis
- Nyheder
- Patientsikkerhed
- Patient vejledere